Nu har jeg i et halvt års tid her på Facebook fulgt unge
konservative , bestående af alt fra selvbestaltede neoliberale og
libertarianere over ”hvide” antimoderne mennesker, som ønsker Estrup tilbage og
tokammersystemet genindført. Foruden, at de må have (og har) de mest vanvittige
diskussioner indbyrdes – og at jeg svært fatter at deres frygt, angst og had
til centrumvenstrefløjen kan overstige deres uoverstigelige interne
modsætninger – så finder jeg dem ikke desto mindre, noget af det mest morsomme
og meningsudfordrende at læse. Jeg har aldrig oplevet mennesker – nej, selv
ikke som ung på venstrefløjen -, som i den grad slås med deres postmoderne
dæmoner og af al magt forsøger, at samle den smadrede vase, med for længst
udtørret Karlsons Klister. Vi er i sandhed ”Generationen der ikke må heile”.
Jeg er nået frem til at KU’s landsmøde må ende et eller andet sted som minder
om: ”Kongen udvælger selv sine ministre, guldstandarden genindføres og resten
af samfundet lades være i fred”. Jeg hepper fra sidelinjen på noget endnu mere
vanvittigt og jeg overraskes til stadighed. I går aftalte de at være moderne
mennesker, men stemte om kvinders stemmeret. Gad vide hvad kvinderne stemte?
–
Kærlig hilsen fra det kulturradikale hjørne.
