tirsdag den 14. maj 2013

Om "kinesere" og undervisning til fremtiden


Så løb 9.c mod Kina forsøget af stablen. Undertegnede er utilfreds, men ikke så meget med de danske elever, som med de konklusioner som alle mulige synes at drage af ”resultaterne”. 

I slutning af 1800-tallet talte man i det progressive borgerskab af radikale, liberale og socialliberale om at kunne være en "kineser". Det betød at have et stagneret, traditionsbundet, bagudskuende og selvfedt kultur og samfundssyn. I dagens Danmark synes "kineser" at være udskiftet til at betyde "effektivitet, respekt og viden" - I hvert fald når talen falder på skolesystem og uddannelse. 

Jeg har 3 større anker overfor dette: 1) Vi sammenligner os med en totalitærstat, 2) Vi lader test være = kompetente mennesker og 3) Vi reflekterer for lidt over hvem og hvor vi sammenligner os med, i et land med 1 mia. Indbyggere og en social spredning af dimensioner. Vi glemmer for mig at se at vi har haft en anti-autoritær skole i generationer, i modsætning til mange Europæiske lande, uden at dette har forsaget apokalypsen (tvært i mod). Kineserne bruger 12 timer dagligt, på at lære det de kan. Det er ikke effektivt, det er spild af tid. Testen viser at vi er ringe til testen. Jeg er ligeglad med testen. Test skaber gode elever, men vi skal skabe kompetente mennesker. Der skal ikke her gå DL og røde faner i den overhoved. Men, jeg bliver trist over mine landsmænd, når det vi får ud af programmet er; ”Vi må gøre som Kina – Se, disciplin virker”. Hvad skal det nytte? Jeg vil ikke have elever som véd, at de ord de kan forstå på engelsk, hedder forholdsord og stedord – Jeg vil have mennesker som kan tale engelsk. Jeg ønsker også en bedre skole, end den vi har – ja tak. Men vi skal da ikke hente fremtiden i Kinas militante industriskole – nej tak.

Men okay. Det vigtigste er åbenbart disciplin og respekt, ligesom i militæret. Samfundet er en gammel militærkasserne - Og hvis samfundet ikke er det, må vi gøre noget for at det bliver det igen. Uniformér mennesket og ensret klasserne. Lad os endelig rulle dét tilbage som vores fædre og mødre og alle 68'erne fik gjort op med på godt og ondt - 

Nej spøg til side. Selvfølgelig KAN og SKAL vi gøre det bedre, men behøver vi partout forsøge at gøre det bedre, ved at gøre det dårligere, blot fordi den dårlige løsning kan siges med enstavelsesord. Sandheden er at den danske folkeskole er tættere på den bedste skole til fremtidens menneske, end nogen anden skole i verden. Den kinesiske kulturelle overklasse HAR forstået dette - de sender deres børn i Rudolf Steiner skoler, som vinder frem hos den bemidlede øvre middelklasse i Kina... Så lad os stoppe med at råbe dumme ord i skoven her hjemme og i stedet komme videre i dét spor, hvor vi p.t. (lidt endnu) er lysår foran.

Så lad stoppe tanken om at ville være "kinesere". Kineserne udvikler mennesker til et industrisamfund. Deres skolesystem er udviklet i 1980'erne under den kolde krig og i blokopdelingens tegn. Det udviser derfor alle tegn på et udviklingslands stræben op ad. Men, med samme nøgterne og strukturelle konstatering, må vi også erkende at der er tale om en udvikling. En udvikling vi HAR gennemgået. Det vil ikke give mening at gå tilbage til denne skoleform, mere end det ville give mening at gå tilbage til at bruge skrivemaskiner eller fyldepen. Uanset hvor romantisk og rigtigt det nu end lyder og føles.  

Lad os i stedet stræbe efter at udvikle verdens bedste uddannelser til fremtidens mennesker. Når kineserne kommer op over skyerne og kan tænke på andet end sultegrænse og familiens stabilisering i en ny middelklasse, skal de finde os, danskerne, klar til at vise dem hvordan man uddanner mennesker som har levet flere generationer i et hypermoderne og velfungerende samfund. Forhåbentlig skal de ikke komme over skyen og finde os mellem industriskorstene, ringeklokker, skoleuniformer og gåen i takt. 

Mon ikke de vil ryste på hovedet hvis de finder os som det sidste? 

"Dér var vi jo for 20 år siden - Er de skøre i Danmark? Vi har hørt om ham der Rudolf Steiner..."

Kom ind i kampen danske landsmænd!