Her følger lige hurtige 10 sjove facts, som jeg ikke kan holde inde:
I) Samuraierne hedder næsten aldrig "Samurai" når man læser om dem og ordet eksisterer slet i den sammenhæng før midten af 1600-tallet.
II) Samuraier som vi "kender" dem i dag er en finurlig sammenblanding af tre perioder i Japans historie: Sengoku perioden (ca. 15-1600), Edo perioden (ca. 1600-1868) og Meiji perioden (1868-1912). Her har man taget alt godt fra havet og blandet rustninger, kultur, mentalitet, religion, sværd, regelsæt, og krigsførelse. Ud af det kom et billede af en kriger i rustning (sengoku) med moral og fin kultur (Edo) som altid kæmpede til døden (romantisk billede fra Meiji).
III) Samuraierne var homoseksuelle, men de anede det ikke selv. Faktisk var intim og seksuel omgang mellem mænd en adspredelse, næsten på højde med drukkulturen i Danmark i dag. Man definerede sig dog ikke som homoseksuel, ligesom danskerne sjældent definerer dem selv som "drankere". Alt med måde jo...
IV) At samuraiernes sværd skulle være super sejt er sikkert rigtigt nok, bare ikke mens man stadig brugte dem. Først da man stoppede med at slås med sit sværd, blev det vigtigt at det var overmåde fint. Før det var det bare "anything goes" og fuld drøn på at få skaffet noget som virkede sejere end sværd (f.eks. kanoner og geværer)
V) Samuraierne trænede kamp uden våben til en vis grad, hvilket mig bekendt kaldtes jujutsu flere steder. Men kunstarten som vi kender den i dag er mest et produkt af Meiji periodens romantiske billede af fortiden. Lidt ligesom danskernes billede af vikingerne og sagaerne, som også er mere 1800-tals romantik end noget andet. Japanerne tog så bare det romantiske lidt mere ud i ekstremen...
VI) Samuraien Katsumoto fra filmen "The last samurai" burde nok rigtigt hedde Saigo Takamori. Saigo var dog ikke dum nok til at slås i rustning og med sværd og spankulerede glædeligt rundt, i europæisk inspireret militæruniform. Der var ingen kontrast mellem samurai og vestlig militærkunst, nødvendigvis , og ofte overhoved ikke. De kunne dog stadig godt lide deres katanaer, ligesom officerer i europa stadig gik med sabel...
VII) Seppuko eller Hari-Kiri betyder "at skære maven op" og var kun for samuraierne. Det blev mest brugt da man ikke rigtigt sprættede hinanden op i krig længere og så skulle finde på noget andet fedt, at vise at man var "man" på.
VIII) At være samurai, var ikke kun for mænd, men tilhørte en hel gruppe i det japanske samfund; også kvinder og børn. Kvinderne kunne også gøre selvmord, men ofte "kun" ved at dolke sig i hjertet (og det gør jo som bekendt ikke ondt...). Omkring 5-6% af Japans befolkning, ca. 2 mio. mennesker, var samuraier, da man i 1870'erne opløste dem.
IX) I det meste af den periode vi kender samuraierne fra, blev de fattigere og fattigere og måtte ofte pantsætte deres sværd eller gifte sig til mindre æresfulde familier, som havde flere penge.
X) Bushido betyder "krigerens vej" og var samuraiernes selvforståelse. Begrebet bliver først alment kendt i Japan efter samuraierne er opløst som gruppe. De fleste samuraier tænkte i konfucianisme eller zenbuddhisme, hvis de skulle forklare noget. De er dog ingen tvivl om at selvom de ikke brugte begrebet bushido, levede de fleste samuraier ubevidst efter dette. Begrebet er blevet kendt senere, men praktiseret tidligere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar