Kære læsere og narcistist (jeg kender dig ikke, men du virker bekendt. Har vi måske gået i skole sammen?)
Da jeg for tiden læser samuraiens kulturhistorie som et led i min bachelorskrivning, bringer jeg her Japans historie løbende, mens jeg lærer den. Den er frit fra leveren (hvor ulækkert det end måtte forekomme) og bliver nedskrevet uden sidekig til noter eller noget andet. Jeg garenterer dog for at den, ligesom alt andet på nettet, er en fuldstændig sandfærdig beretning og at du aldrig behøver at åbne en ærlig bog om Japan igen efter dette her!
Hans Kongelige højhed Kritisk Viden IV af Den Dannede Verden er død! Længe leve hans søn, Hans Kongelige Højhed HTTP Ukritisk Masseinformation af Wikipedia! Huzzar!
JAPAN I FORHISTORISK TID (The dark ancient times)
Hvis man nærstuderer den prisbelønnede nærdokumentariske film "THE LAST SAMURAI" nøje, som alle gode soon-to-be studerende af japansk historie bør gøre, vil man lære at de gamle guder i tidernes morgen dyppede et sværd i havet og at vandet fra det dryppende sværd aflagde perfekte dråber i havet og at disse blev til de japanske øer. Dette er alle bedrevidende historikere enige om må være det tætteste på sandheden vi kommer, fordi vi har det fra et sekkundært medie som kun er nedfældet (i dette tilfælde optaget) små xxx tusinde år efter OG fordi arkæologien sikkert vil påstå noget andet. Pga. disse to hårdtslående argumenter, er dette denne beretnings historiske udgangspunkt for Japans opståen.
Efter de japanske øers opståen blev de naturligvis besøgt, ligesom alle andre steder på jorden, af en overmenneskelig race af nordboere kaldet VIKINGER. Denne befolkningsgruppe lagde fundamentet for alt sejt som senere måtte opstå i Japan (så hvis du synes du støder på noget sejt i denne beretning og ikke bare fjollet, så er det sikkert kulturelt aftag fra denne begivenhed). Vikingerne drog dog væk fra øerne tidligt og efterlod kun en mindre befolkningsgruppe af trælle på den nordlige ø Hokkaido. Disse blev kendt som AINU folket. De nedstammer selvfølgelig ikke fra vikinger, da dette ville være alt for farligt at efterlade på et ubevogtet sted (ligesom man ikke bare lader kernevåben ligge og flyde), men var tjenere for disse, på deres rejser rundt for at kultivere hele verden. Dét at de ér der er dog et sikkert bevis for den ovenstående beretning om vikingernes besøg i Japan, som herefter må betraktes som en kildekritisk vericiferet sandhed i alle henseender.
I Kina skete der i forhistorisk tid i midler tid også en masse ting. KINESERNE samlede deres forskellige riger under et samlet kæmpe stort fuck-off kejserrige og begyndte at erobrede og presse deres naboer for mere land. Grundlaget for kinesernes store success i disse udskejelser kan koges ned til tre faktorer:
I) De var i samlet flok over 10 gange så mange som deres modstandere og, når de sad på skuldrene af hinanden, næsten ligeså høje som disse også.
II) De besad og besidder nogle af verdens mest frugtbare floddeltaer og dermed mulighed for højkultur i forhistorisk tid (ligesom Ægypten, Indien og Mesopotamien)
III) Kina grænser ikke op til noget vikingeland på nogle sider (hvilket ellers ville have resulteret i akut fiasko uanset de ovenstående faktorere)
Til Kinas umiddelbare øst lå de korianske riger. I dag er KOREA mest kendt for en masse plastikprodukter i syd og en masse ustabile seudo-kommunister i nord. Dengang var de ikke rigtigt kendt for noget. De mindede ganske meget om kinserne i kultur og våbenbrug, hvilket resulterede i nogle tabte slag mod kinserne, mest pga. faktor I ovenfor. Dette resulterede i at flere folkegrupper i Østasien blev presset ud i vandet af de fremryggende kinesere.
Når man kommer langt nok ud i vandet mod øst støder man pludselig på en sandstrand (eller nogle klipper, alt efter ens held den dag). Disse klipper/strande/bjerge/skove udgør de Japanske øer og her slog flere og flere folk sig ned, i deres flugt fra at blive alt for kultiveret for tidligt af Kina (ja rent faktisk... Underligt nok)
Det blev disse folkegrupper som i høj grad kom til at smelte sammen til en homogen folkegruppe: JAPANERNE. Det betyder med andre ord at japanerne er en blanding af en masse mongolide (ikke dem med hjerneskader, men dog aligevel med lidt skæve øjne) folkeslag. Nærmere bestemt mener flere forskere at Japanernes tidligere kultur afspejler størst kulurel beslægning med de nordlige mongolide folkeslag, som i dag er bosat i Mongoliget og det østligste Rusland. Grundlæggende har det noget at gøre med at de er MERE MÆND end de sydmongolide folkeslag: De får mere kropdsbehåring og de kan bedre lide krig og behøver ikke ligne Tiger på Spring - Drage i Skjul, når de slås. De har heller ikke et overdrevent forbrug af pudder og silke og det de har, får de fra Kina og det er kun overklassen som virkelig gider det. Hvad alt dette så har gjort ved Japans kvindelige befolkning synes jeg selv man kan google sig frem til; der er ingen grund til at blive unødvendig hård i tonen i denne blog. Kort kan nævnes at de ikke ligesom den kinesiske mode foreskrev, smadrede deres tæer med sten over flere år for at få mindre fødder, men at deres kvindelige fordele i forhold til kinesiske kvinder nok også stopper ved "har-ikke-krøblingefødder" (men det kan nu også være godt nok!).
Herefter følger der en lang tid som for en forsvindende lille gruppe mennesker kan siges at være virkelig interessant. Personligt får jeg ikke faglig erektion af POTTESKÅR (heller ikke selvom den på det her tidspunkt siges at være en af verdens mest udviklede) og jeg er endda historiker. Hvor kedeligt det så må forekomme for andre, kan jeg kun gætte på, men jeg tror at hvis man kunne issollerer begrebet "potte og keramikkultur" og sælge det på flaske, ville alle andre søvnpiller miste deres salg indenfor kort tid. Derfor fylder denne sektion i Frodalokblog også kun få linjer, mens den i Cambridge History of Japan, sagtens kan blive dedikeret 100 sider (som ingen så læser, hvilket er ligemeget fordi forskeren som skriver dem, aligevel tænder mere på kretiske potteskår end på kretiske kvinder og fordi Cambridge så oveni kan bryste sig med at være et historisk opslagsværk, som omfavner den brede historie og ikke kun det spændende).
For normale mennesker bliver historien dog først spændende når der begynder at ske mere end maling af mel i krukker og tændstiksmænd på hulevægge, som jo mest af alt beskriver en helt ubeskrivelig mangel på noget fornuftigt at lave i forhistorisk tid. Derfor vil jeg også hastisk og totalt uhørt springe til Japans første egentlige elektrochok (Kun afbrudt af et lille intermesso om Nara-perioden, som man dog også bør læse her, men kun her, fordi det gøres kort), fra monoton ingenting, til krig, vold og intriger: Heian Perioden (læs mere under blogindlægget "Heian-Perioden i Japan".
Med venligste hilsner
Kasper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar