Velkommen

Velkommen...
jer som aligevel ikke ser dette her og...
velkommen til jer som underligt nok gør.

Jeg har intet behov for at denne blog bliver set. I det omfang jeg kan holde den lukket, vil jeg prøve det.
Pt. finder jeg det dog bedre at den er åben, da jeg ellers har svært ved at overskue hvordan jeg selv ser det jeg skriver udefra. Men jeg lover at så snart min teknikmongolik aftager, skal nettet nok blive fri for mine ubetydelige tanker, på en endnu mere ubetydelig blog (så selvfed er jeg dog). Jeg vil samtidig love at jeg helt sikkert kommer til at bryde mit løfte, enten af glemsomhed eller af god gammeldags forfængelighed og selvindbildskhed (tænk hvis jeg skrev noget andre gad at læse).

Nå.. Heldigvis har jeg da valgt at holde min blog på det lille ubetydelige sprog dansk, således at i hvert fald 99% af internettets brugere, aligevel ikke vil forstå en lyd af denne endeløse række af ellers så meningsfulde romanske bogstaver, men så upraktisk delt af nationalistiske og komplet latterligt selvbestaltede bogstaver, som vores lille nation i sin visdom haver tænkt sig at berige den store verden med, men aligevel formår at holde begrænset til den selv samme ubetydelige brøkdel af mennesker, som er den danske befolkning.

Jeg skriver naturligvis om de selvforherligede bogstaver Æ, Ø og Å. At de rent kodemæssigt ingen betydning har for skriftlig kommunikation på dansk og at deres eneste gyldige effekt må siges at være at gøre vores tastaturer mærkeligt uforenelige med størstedelen af verden, burde vel være en sandhed som de fleste kan samle sig om. Hvorfor vi så altid har brugt dem? Det har vi da sandelig heller ikke. De er ene og alene et produkt af en nedtrådt og forsmået lilleputstats spæde forsøg på at hævde sin suverænitet og fremmedart overfor dets naboer. Der kunne du min imaginære læser sikkert hæve en bedrevidende finger og påpege at Æ Ø og Å da så sandelig er ældre end 1800'tallet og dermed den egentlige dannelse af den danske nationalstat (uden hermed at komme sagen nærmere, nemlig: hvorfor bruger vi dem stadig, hvis de ingen reel betydning har?). Jeg vil dog aligevel til dette svar sige at nok er de til stede i det dansk-norske sprog tidligere og har en mulig beslægtning med runernes møde med romernes bogstaver, men at folk før den ensrettede retstavnings fremstød i midt 18'tallet gjorde brug af lige nøjagtig dæn retstauning som di fant bæest (hvilket jeg også ynder nogle gange, dog sjældent bevidst som her). Når nu man skulle ensrette denne retsstavning, kunne man jo have ladet disse nationale sagnklenodier gå over i historien, sammen med runerne, som vi jo ret beset heller ikke benytter længere. Det gjorde man så ikke af, på det tidspunkt, indlysende nationale årsager. Så kunne vi jo ligeså godt have kastet håndklædet i bokseringen og gjort tysk til statens nye officielle sprog med det samme. At man ikke efter den II.verdenskrig, da faren fra tyskland synedes endegyldigt ovre, endelig gjorde op med den lille anomali og da i det mindste i forbindelse med computerens overgang til allemandseje og den totalt accellererede globalisering, burde undre mere end det egentligt gør. Det er jo som nævnt ikke en radikal ændring af det danske sprog, som vi har kaster os ud i, men blot en måde at lette problemerne for virksomhedder og udlændinge og måske, hvem ved, lære danskerne endnu mere om den verden som er på den anden side af Æ-Ø Åen...

Vel mødt til Frodalokblog!

KFL